Markedsføring, marketing, grafisk linie, grafisk identitet, rentegning, billedbehandling, pdf til tryk, rådgivning, teknisk sparring

Tips til marketing

Om alt hvad du kan gøre for at forbedre din virksomheds markedsføring, virksomhedenes image og ansigt udadtil.

torsdag, november 09, 2006

Blogs

Hvad er en blog, og hvordan kan en blog tilføre din virksomhed merværdi. Se interviewet fra DR2 her via You Tube.

onsdag, november 08, 2006

Graphos' Adobe CS

Savner du råd med hensyn til de førensde grafiske programmer, så tag eventuelt et kig på min blog Graphos' Adobe CS. Der tager jeg emner op, som jeg selv er stødt på i min grafiske arbejde i Photoshop, InDesign, Illustrator eller Acrobat.

For konkrete råd kan du til enhver tid hyre mig til forbedringer, opdateringer, videreudvikling men også nyudvikling af din grafiske identitet, strømligning af virksomhendes grafiske linie, til både papir og websiden. Klik ind på Graphos.dk og for mere at vide dér, eller grib knoglen og ring 36959936. Dette danske IP-telefonnummer stiller automatisk om til min telefon i Spanien uden ekstra omkostninger. Så ring blot til dansk lokaltakst!

torsdag, november 02, 2006

Virksomhedens grafiske identitet samlet i en designmanual

Når din virksomhed har brugt ressourcer på at sikre en ensrettet grafisk linie i al kommunikation, så vil det være en fordel at have en designmanual til rådighed. At fremstille en designmanual vil ikke være det samme som hvis man vi opnå en ISO certificering, men idéen er helt den samme: at man til hver en tid kan slå op i designmanualen og finde dér finde ud af hvordan firmaets grafiske identitet er skruet sammen. Manualen bør udleveres til enhver ny medarbejder, for al virksomhedens kommunikation bør være beskrevet heri.

Fælles for al skriftlig og visuel kommunikation i virksomheden vil være:
Valg af farver
Valg af skrifter
Brug af logo og navnetræk

Tager vi først papir materialet, så remser jeg op:
Visitkort
Brevpapir
Fakturapapir
Kontoudtog
Følgesedler
Faxforsider
Memo

Kommunikation via email:
Email-signatur
Brug af logo
Brug af skrifter

Kommunikation via webside og blog:
Brug af logo
Signatur på artikler i blog
Brug af skrifter

Reklamer i aviser / blade / TV:
Brug af logo
Brug af skrifter

Mundtlig kommunikation:
Et sidespring til emnet er den mundtlige kommunikation, som ikke direkte passer ind i emnet, men alligevel vælger jeg at nævne det her. -Måske ville overskriften Kommunikationsmanual således passe bedre?

Well, for at give et eksempel. Når en medarbejder svarer en telefon: Hvordan præsenteres virksomheden? Siges firmaets navn, og siges det først? Bruges der en forkortelse af navnet, eller siges firmaets navn fuldt ud? For nogen kan dette eksempel måske lyde lidt underligt fordi måden at præsentere sig på vil være en selvfølge. Men her i landet hvor jeg sidder, mit kontor ligger i Sevilla i det sydlige Spanien, da har folk den dårlige vane overhovedet ikke at præsentere sig når telefonen svares. Kan du forestille dig at telefonerne i din virksomhed svares med et "Ja?"

onsdag, november 01, 2006

Vær på vagt når hjemmesiden skal fremstilles

... eller forbedres. Især når webbureauet foreslår hjemmeside i Flash samt med lyd og animationer. De store ulemper er nemlig:

- Den vigtigste grund til at slå hælene i når hjemmesiden skal opfriskes med Flash er, at Flash dur ikke når søgemaskiner skal opfange indholdet af hjemmesiden. SEO, kort for søgemaskineoptimering, er effektiv når der bruges tekst i html. Indholdet af Flashsider bliver ikke opfanget. Og du ender med at blive sværere at finde på nettet end hvis du havde benyttet dig af en HTML-løsning.

- Hvad er formålet med hjemmesiden? Hvis vi snakker spil og andet sjov kan lyd være meget godt, men kan i længden være ret irriterende. I alle tilfælde, så skal det være let og meget tydeligt hvordan lyden slåes fra, men hvis formålet med hjemmesiden er informationssøgning og oplysninger generelt, så risikerer du at gøre mere dårlig reklame for virksomheden end gavn. - Der er en grund til at mange browsere i dag er udstyret med popup-spærrer og lignende: Flash er møgirriterende. Personligt vil det få mig til at fravælge siden. - Og det skal siges at jeg betragter mig som en gennemsnitsforbruger.

- Også med hensyn til animationer vil jeg advare: Hvad er formålet med hjemmesiden? Informationssøgning eller sjov? Sælger dit firma kvalitetsprodukter eller er det ren tivoli? (Uden på nogen måde at jeg ønsker at nedgøre Tivoli i København).

- Hvis du ønsker at bruge Flash, så gør det kun i enkelte få reklamespots på siden, og uden at lyden tændes automatisk. 6 reklamespots med Flash på samme side vil afskrække enhver.

- Flash har også sine fordele: En animation tiltrækker øjet, så ønsker du præsentere et nyt produkt på hjemmesiden kan det have sine fordele, men igen gælder reglen: Kunsten at begrænse sig.